Bible verses about "spiteful people" | Danish

¹ Paulus, Jesu Christi Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus, ² til de Hellige i Colossen, de troende Brødre i Christus: Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus! ³ Vi takke Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, idet vi altid bede for Eder, ⁴ da vi have hørt om Eders Tro i Christus Jesus og Eders Kjærlighed til alle Hellige, ⁵ for det Haab, som Eder er henlagt i himlene, om hvilket I have allerede hørt i Evangeliums Sandheds Ord, ⁶ hvilket er kommet til Eder, som og i den ganske Verden, og er frugtbringende, ligesom og ibandt Eder fra den Dag, I hørte og erkjendte Guds Naade i Sandhed; ⁷ ligesom i have lært af Epaphras, vor elskelige Medarbeider, hvilken er en tro Christi Tjener for Eder, ⁸ som ogsaa gav os Eders Kjærlighed i Aanden tilkjende. ⁹ Derfor aflagde vi og ikke fra den Dag, vi hørte det, at bede for Eder og begjere, at I maatte fyldes med hans Villies Erkjendelse i al Viisdom og aandelig Forstand, ¹⁰ at I kunne omgaaes værdeligen for Herren til at Velbehagelighed og være frugtbare paa al god Gjerning, og voxe til Guds Erkjendelse; ¹¹ styrkede med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Taalmodighed og Langmodighed med Glæde; ¹² takkende Faderen, som gjorde os dygtige til de Helliges Arvedeel i Lyset, ¹³ som friede os af Mørkets Magt og oversatte os i sin elskelige Søns Rige, ¹⁴ i hvilken vi have Forløsning ved hans Blod, nemlig Syndernes Forladelse; ¹⁵ hvilken er den usynlige Guds Billede, al Skabningens Førstefødte; ¹⁶ thi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendoømmer eller Magter, alle Ting ere skabte ved ham og til ham; ¹⁷ og han er for alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham; ¹⁸ og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens; han er Begyndelsen, den Forstefødte af de Døde, at han skal være den Ypperste iblandt Alle; ¹⁹ thi i ham behagede det Faderen at al Fylde skulde boe, ²⁰ og ved ham at forlige alle Ting, hvære sig de paa Jorden eller de i Himlene, med sig, idet han gjorde Fred formedelst hans Korses Blod ved ham. ²¹ Ogsaa Eder, som fordum vare fremmede og fjendske af Sindelag i onde Gjerninger, ²² har han dog nu forligt i sit kjødelige Legeme ved Døden, for at fremstille Eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn; ²³ saafremt I ellers forblive grundfæstede og stadige i Troen, og ikke lade Eder rokke fra det Evangeliums Haab hvilket I have hørt, hvilket er prædiket for al Skabningen under Himmelen, hvis Tjener jeg Paulus er bleven. ²⁴ Nu glæder jeg mig i mine Lidelser for Eder og opfylder det, som fattes i Christi Trængsler, i mit Kjød for hans Legeme, som er Menigheden; ²⁵ hvis Tjener jeg er bleven efter det Guds Embede, som er mig givet hos Eder, rigeligen at prædige Guds Ord, ²⁶ den Hemmelighed, der var skjult fra alle Tider og Slægter, men nu er aabenbaret for hans Hellige, ²⁷ hvem Gud vilde tilkjendegive, hvor stor denne Hemmeligheds herlige Rigdom er iblandt hedningerne, hvilken er Christus iblandt Eder, det Herlighedens Haab. ²⁸ Ham forkynde vi, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske i al Vissdom, at vi kunne fremstille hvert Menneske fuldkomment i Christus Jesus; ²⁹ hvortil jeg og arbeider, stridende ved hans Kraft, som virker mægtigen i mig.

¹ Mine Børn! dette skriver jeg Eder, paa det I ikke skulle synde; men dersom Nogen synder, have vi en talsmand hos Faderen, Jesus Christus den Retfærdige, ² og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens. ³ Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud. ⁴ Hvo som siger: jeg kjender ham, og holder ikke hans Bud, han er en Løgner, og i ham er ikke Sandhed; ⁵ men hvo, som holder hans Ord, i ham er sandeligen Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham. ⁶ Hvo som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede. ⁷ Brødre! jeg skriver Eder ikke et nyt Bud, men et gammel Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det ord, som I have hørt fra Begyndelsen. ⁸ Atter skriver jeg Eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i Eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede. ⁹ Hvo som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er endnu i Mørket. ¹⁰ Hvo som elsker sin Broder, bliver i Lyset og der er ingen Forargelse i ham. ¹¹ Men hvo som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket og veed ikke, hvor han gaaer, fordi Mørket har forblindet hans Øine. ¹² Jeg skriver til Eder, mine Børn! thi Eders Syndere ere Eder forladne formedelst hans Navn. ¹³ Jeg skriver til Eder, I Fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen. Jeg skriver til Eder, I Unge! thi I have overvundet den Onde. Jeg skriver til Eder, I Børn thi I have kjendt Faderen. ¹⁴ Jeg skrev til Eder, I fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen. jeg skrev til Eder, I unge! thi I ere stærke, og Guds Ord bliver i Eder, og I have overvundet den Onde. ¹⁵ Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham. ¹⁶ Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden. ¹⁷ Og Verden forgaaer og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie bliver til evig Tid. ¹⁸ Mine Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at Antichristen kommer, saa ere nu mange Antichrister fremkomne; hvoraf vi kjende, at det er den sidste Time. ¹⁹ De ere udgangne fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de vel blevne hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at de ikke alle ere af os. ²⁰ Og I have Salvelse af den Hellige og vide Alt. ²¹ Jeg skrev ikke til Eder, fordi I ikke vide Sandheden; men fordi I vide den, og fordi ingen Løgn er af Sandheden. ²² Hvo er Løgneren, uden den, som nægter, at Jesus er den Christus? Denne er Antichristen, som nægter Faderen og Sønnen. ²³ Hvo som nægter Sønnen, har ei heller Faderen; hvo som bekjender Sønnen, har og Faderen. ²⁴ Hvad I da have hørt fra Begyndelsen, det have i Eder! dersom det, som I hørte fra Begyndelsen, bliver i Eder, skulle og I blive i Sønnen og i Faderen. ²⁵ Og dette er den Forjættelse, som han tilsagde os, det evige Liv. ²⁶ Dette har jeg skrevet Eder om dem, som Eder forføre. ²⁷ Og den Salvelse, som I annammede af ham, bliver i Eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære Eder; men ligesom denne Salvelse lærer Eder Alt og er Sandhed og ingenlunde Løgn, da bliver i ham, som den har lært Eder. ²⁸ Og nu, mine Børn! bliver i ham, at naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskæmmede af ham ved hans Tilkommelse. ²⁹ Dersom I erkjende, at han er retfærdig, da vide I, at hver den, som gjør Retfærdighed, er født af ham.

¹ Thi formaner jeg først for alle Ting, der gjøres ydmygelige Begjeringer, Bønner, Forbønner, Taksigelser for alle mennesker, ² for Konger og alle dem, som ere i Høihed, at vi maa leve et roligt og stille Levnet i al Gudfrygtighed og Ærbarhed; ³ thi dette er godt og behageligt for Gud, vor Frelser, ⁴ Som vil, at alle Mennesker skulle blive salige og komme til Sandheds Erkjendelse. ⁵ Thi der er een Gud og een Midler imellem Gud og Menneskene, det Menneske Christus Jesus, ⁶ som gav sig selv til en Gjenløsnings Betaling for Alle, et Vindesbyrd i sine beleilige Tider, ⁷ for hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel, (jeg siger Sandhed i Christus, jeg lyver ikke,) en Hedningernes Lærer i Tro og Sandhed. ⁸ Saa vil jeg, at Mændene skulle bede paa hvert Sted, opløftende hellige Hænder uden Vrede og Trætte. ⁹ Desligeste og, at Kvinderne skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Tugtighed, ikke med Fletninger eller Guld eller perler eller kosteligt Klædebon, ¹⁰ men, som det sømmer sig Kvinder der bekjende sig til Gudsfrygt, med gode Gjerninger. ¹¹ Kvinden bør tage mod Lærdom i Stilhed med al Underdanighed; ¹² men Kvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde ovre Manden, men at være i Stilhed. ¹³ Thi Adam blev først skabt, siden Eva; ¹⁴ og Adam blev ikke først forført, men Kvinden blev forført og faldt i Overtrædelse. ¹⁵ Men hun skal frelses ved Barnefødsel, dersom de blive i Tro og Kjærlighed og Hellighed med Tugt.

¹ Jakob, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, til de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen, Hilsen. ² Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser. ³ Vidende, at Eders Troes Forsøgelse virker Standhaftighed; ⁴ men, Standhaftigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden mangel, saa Eder fattes Intet. ⁵ Men dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne, og bebreider ikke, saa skal den gives ham. ⁶ Men han bede i Troen, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en havsbølge, der røres og drives af Veiret. ⁷ Ikke tænke det Menneske, at han skal faae noget af Herren; ⁸ en tvesindet mand er han, ustadig i alle sine Veie. ⁹ Den Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed, ¹⁰ men den Rige af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Blomster paa Græs. ¹¹ Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomstret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse som var at see derpaa, blev fordærvet; saaledes skal den Rige visne i sine Veie. ¹² Salig er den Mand, som taalmodeligen lider Fristelse; thi naar han er bleven fristet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren har lovet dem, som ham elske. ¹³ Ingen sige, naar han fristes: jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen. ¹⁴ Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjerlighed; ¹⁵ derefter, naar Begjerligheden har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død. ¹⁶ Farer ikke vild, mine elskelige Brødre! ¹⁷ Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse. ¹⁸ Efter sit Raad ødte han os formedelst Sandhedens Ord, at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger. ¹⁹ Derfor, mine elskelige Brødre! være hver Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede; ²⁰ thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud. ²¹ Derfor aflægger al Skidenhed og al Levning af Ondskab, og med Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder, og som er mægtigt til at gjøre Eders Sjæle salige. ²² Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage Eder selv. ²³ Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Speil; ²⁴ thi han betragtede sig selv og gik bort og glemte strax, hvordan han var. ²⁵ Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne er ikke bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning. ²⁶ Dersom Nogen iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men holder ikke sin Tunge i Tømme og bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig. ²⁷ En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.

¹ Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse; ² og higer som nyfødte Børn efter den aandelige uforfalskede Melk, at I kunne voxe ved den, ³ dersom I ellers have smagt, at Herren er god. ⁴ Kommer til ham, den levende Steen, der vel blev forskudt af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud, ⁵ og vorder selv som levende Stene opbyggede til at vorde et aandeligt Huus, til et helligtPræstedom, at frembære aandelige offere, velbehageligere for Gud ved Jesus Christus. ⁶ Derfor hedder det og i Skriften: see, jeg sætter i Zion en Hovedhjørnesteen som er udvalgt og dyrebar; og hvo, som troer paa ham, skal ingenlunde beskæmmes. ⁷ Eder, altsaa, som troe, tilkommer denne ære; men for de Vantroe er denne Steen, hvilken Bygningsmændene forstødte, bleven til en Hovedhjørnesteen og en Anstødsteen og en Forargelses Klippe; ⁸ hvilke støde an, idet de ikke troe ordet, hvortil de og vare bestemte. ⁹ Men I ere en udvalgt Slægt, et kongelig Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte Eder fra Mørket til sit beundringsværdige Lys, ¹⁰ I, som fordum ikke var et Folk, men nu ere Guds Folk; som ikke havde erholdt barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed. ¹¹ I Elskelige! jeg formaner Eder som Fremmede og Udlændige, at I holde Eder fra kjødelige Lyster, som stride imod Sjælen. ¹² Eders Omgængelse være god iblandt Hedningerne, at de, idet de bagtale Eder som Misdædere, kunne see Eders gode Gjerninger og derover prise Gud paa Besøgelsens Dag. ¹³ Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld; være sig en Konge som den Ypperste ¹⁴ eller Befalingsmænd, som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men dem til Lov, som gjøre Godt. ¹⁵ Thi saaledes er det Guds Villie, at I, ved at gjøre det Gode, skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie; ¹⁶ som de, der ere frie, dog ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere. ¹⁷ Ærer Alle; elsker Broderskabet; frygter Gud; ærer Kongen! ¹⁸ I Tjenere! værer Eders Herrer underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de fortrædelige. ¹⁹ Thi dette finder Naade, dersom Nogen af Samvittighed for Gud fordrager Gjenvordigheder, naar han lider uretfærdeligen. ²⁰ Thi hvad er det for en Roes, dersom I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodeligen? Men dersom I, naar I gjøre Godt og lide derfor, ere taalmodige, dette finder Naade for Gud. ²¹ Thi dertil ere I kaldte, efterdi Christus har og lidt for os, efterladende os et Exempel, at I skulle efterfølge hans Fodspor; ²² hvilken ikke har gjort Synd, der blev og ikke funden Svig i hans Mund; ²³ hvilken ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdeligen; ²⁴ hvilken selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed; ved hans Saar ere I lægte. ²⁵ Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til Eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.